Garanti 

Som kunde hos Bedre Bad Silkeborg – BEA VVS får du ekstra sikkerhed oven i dit køb.

Vi er medlem af TEKNIQ og det giver dig en betryggende sikkerhed og garanti for det arbejde vi udfører. TEKNIQ har nemlig etableret Dansk VVS Garanti, der er en garantiordning for VVS-arbejder.

Ordningens formål

TEKNIQ garantiordningen har til formål at sikre at en privat forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, får kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde en kendelse. Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private kunder og VVS-installatører.

Se efter Garantimærket

Garantiordningen gælder kun for arbejder, der er udført af medlemmer af Dansk VVS. Se derfor for en sikkerheds skyld efter Dansk VVS Garanti-mærket eller spørg installatøren – før du bestiller!

Dækker udgifter op til 150.000 kr.

Garantiordningen dækker udgifter op til og med kr. 150.000,00 inkl. moms.

Hvem kan klage?

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejder og leverancer, der ikke er bestilt udført til erhvervsmæssige formål.

Hvad kan man klage over?

En klage kan kun indbringes for Ankenævnet, hvis klagen i forvejen forgæves har været forelagt for VVS-installatøren. Man kan klage over næsten alt, dog ikke VVS-installatørens interne forretningsprincipper som f.eks. time- og materialepriser.

Læs mere https://www.tekniq.dk/ og https://www.el-vvs-anke.dk/.